
Isam B
1. april kl. 20:00 - 22:00

Koncert med det tidligere Outlandish medlem som var med til at revolutionere rap & hip-hop genren i Danmark
Onsdag den 1. april 2026 kl. 20:00
Billetpris: Kr. 145,- (medlemmer af Strandgårdens Venner kr. 120,-) + gebyr
Billetsalg: https://tranumstrandgaard.billetexpressen.dk/
Isam Bachiri er født i 1977 på Nørrebro i København. Han er en dansk sanger og var medlem af Outlandish i 20 år, indtil gruppen opløste sig selv i 2017. Siden har han selv udgivet sange og optrådt ved koncerter. I 2019 blev han vært på Radio4’s ugentlige program “Tro på det!”.
Isam B´s mest kendte sange er “Guantanamo”, “Aicha”, “I Danmark er jeg Født” og “Ramadan i København” som er optaget i den nyeste udgave af Højskolesangbogen.
Baggrund:
Isams forældre stammer fra Marokko. Faderen kom til Danmark som fabriksarbejder i 1960’erne. Bedstefaderen var berbisk landsbyimam.
Musikalsk karriere:
Isam Bachiri var medlem af hiphop trioen Outlandish sammen med Lenny Martinez og Waqas Qadri. Som ung var han stærkt inspireret af Michael Jackson, og han begyndte at synge allerede som 10-årig på Islands Brygge Skolen, hvor han gik. Han blev stærkt opfordret til at følge musikken af sin klasselærer, da læreren syntes, at han havde en fantastisk sangstemme. Isam Bachiri blev derfor tilbudt en plads på Peder Lykke Musikskole, men fodbold havde større indflydelse end musikken, så musikken måtte vente. Han mødte sine to venner og med-spillere i Outlandish som 14-årig i en ungdomsklub i Brøndby Strand. Da turen kom til gymnasiet, gik de alle hver til sit, og Isam blev sproglig student. Da han fik sin studentereksamen som 20-årig i 1997, genfandt han gutterne, og efterfølgende etablerede de hiphopgruppen Outlandish. Gruppen optrådte til forårskoncerter, fester og andre arrangementer før de slog igennem på landsplan og internationalt.
Isam B´s koncert på Tranum Strandgård vil tage form som et koncertforedrag hvor Isam også vil fortælle om sin baggrund og opvækst.
Link til video:
Medlemskab af Tranum Strandgårds Venner tegnes på Tranum Strandgård Kunst- & Kulturcenters hjemmeside:
https://tranumstrandgaard.dk/bliv-medlem/
Medlemskab er personligt og der sælges kun en´ medlems billet pr. koncert pr. medlem.
Medlemskab følger kalenderåret.