
Kunstnerisk møde på tværs af grænser – Fernisering
31. august

Fernisering søndag d. 31. august
I slutningen af august får Jammerbugt kommune besøg af fem kunstnere fra vores tyske venskabsby Stadt Tornesch beliggende nord fra Hamburg. Besøget er en fortsættelse af et inspirerende kunstnerophold i 2024, hvor en mindre gruppe danske kunstnere fra Jammerbugt kommune gæstede Stadt Tornesch. Nu er det vores tur til at være værter.
Under opholdet- som løber fra torsdag d. 27. august til mandag d. 31. august- samles de ni kunstnere om en fælles udstilling workshop. Her vil hovedfokus være samarbejde, fordybelse og samskabelse, når der arbejdes frem mod en fælles kunstinstallation.
De deltagende kunstnere repræsenterer en bred vifte af udtryksformer og materialer. De tyske gæster arbejder blandt andet med glas, sten, keramik, fotografi og naturmaterialer, mens de danske kunstnere bidrager med keramik, natur -og billedkunst og plantefarvet silke. Forskellighederne er mange- og netop her opstår det spændende felt, hvor nye idéer kan vokse frem.
Udover det kunstneriske arbejde bliver der også tid til samtaler, erfaringsudveksling og fællesskaber på tværs af sprog og traditioner.
Opholdet kulminerer søndag d. 31. august med en fernisering, hvor den fælles kunstinstallation bliver afsløret. Samtidig vil der være mulighed for at opleve udvalgte værker fra de enkelte kunstnere, ferniseringen er gratis og åben for alle, det vil foregå i Kunstværkstedet.
Temaet for workshoppen er endnu ikke fastlagt, men vil blive offentliggjort i forbindelse med udsendelse af pressemeddelelse og invitationer til ferniseringen.
Vi glæder os til nogle intense, kreative dage- og til at dele resultatet med jer.