Indlæser Begivenheder

Sommerudstilling

24. juni - 6. august

Fernisering lørdag 24. juni kl 14:00

KUNSTNERGRUPPEN 'KLIPPERNE" udgøres af seks kunstnere, som, til trods for at de
grundlæggende repræsenterer seks forskellige genrer, udfordrer og inspirerer hinanden gensidigt, for på den måde at sikre, en både individuel og kollektiv udvikling i en kontinuerlig proces.
Gruppen kan lide at skabe fællesudstillinger, som bygger på den enkelte kunstners personlige udtryk, men samtidig opfattes som den helhed, der vil gøre udstillingen spændende at bevæge sig rundt i. De sigter mod en udstilling, som dels overrasker, og dels skaber en symbiose deres værker
imellem.
I udstillingen på Tranum Strandgård, vil detaljerede stilleben møde drømmeagtige landskaber. Stiliserede grafiske landskaber rammer ekspressive portrætter og finurlige lette akvareller støder sammen med bronzer.
https://www.klipperne.dk/

Annelise Pio
Man skal brænde for det, når man maler akvarel, såvel som alt andet man kunne kaste sig over i livet. For mig er akvarellen blevet et omdrejningspunkt. Det er her jeg henter energien og begejstringen ... når de flydende farver bevæger sig hen over papiret og danne figurer og mønstre. Det er her lyset bryder frem ved siden af de dybe kontraster. Det er selve akvarellens sjæl.

Annelise-Pio-1536x1017

Niels Christensen.
Jeg arbejder med grafik og maleri - to meget forskellige processer.
Den grafiske proces er en fascinerende arbejdsform, hvor resultatet af en lang forberedende bearbejdning først synliggøres ved den afsluttende trykkeproces.
I malerierne derimod skabes motivet ved at tilføre stadig flere lag maling for at forme landskab og skabe den ønskede stemning.

qrf

Finn Westergaard.
Jeg arbejder med portrætter - dels som tegninger og dels som oliemaleri. De malede portrætter er i forskellige størrelser, men ofte i formater helt ned til 10x10 cm.
Derudover maler jeg opstillinger, landskaber, fugle og andre dyr, collager med frugter m.m.

Finn-Westergaard-1365x2048

Anders Ulstrup.
"Det er en udfordring at afbilde musikere der er opslugt af at formidle deres musik, - 2 medier hvoraf det ene, billedet, er statisk og det andet, musikken, flytter sig hele tiden. Når man kaster sig ude i denne motivkreds, handler det således lige så meget om at indfange musikkens stemning og natur som at søge en portrætlighed.
Dybest set handler alle billeder jo netop om dette."

Anders-Ulstrup-1536x1169

Peter Hesk.

Jeg arbejder i tegl, træ, ler, gips, flamingo-men overvejende i bronze.

Rytme, harmoni og bevægelse går igen i en lang række af mine mere figurative danseabstraktioner.

Desuden er jeg optaget af Porten som overgang fra et sted til et nyt - at turde/gøre sig fortjent til at passere igennem.

Peter-Hesk

Susan Lüth Hedegaard.

"Jeg bliver overvældet af højder, dybder, vandet og lyset". Den drivende kraft i skabelsen af mine malerier er naturens storhed, formrigdom og det evigt skiftende vejrligs mangeartede lys. Mødet med de åbne landskaber store vidder, høje bjerge, dybe dale, havets uendelige udstrækning - inspirerer mig.

Susan-Luth-Hedegaard-1-1536x1146

Detaljer

Start:
24. juni
Slut:
6. august
Begivenhed Kategorier:
,

Kommende arrangementer