Indlæser Begivenheder

Kim Sjøgren

13. maj kl. 20:00 - 22:00

En af danmarks dygtigste og mest underholdende violinister med en international karriere

Onsdag den 13. maj 2026 kl. 20:00

Billetpris: Kr. 245,- (medlemmer af Strandgårdens Venner kr. 220,-) + gebyr

Billetsalg: https://tranumstrandgaard.billetexpressen.dk/

Underholdning Kim Sjøgren

Kim Sjøgren er svær at sætte i bås. Han er en af Danmarks bedste violinister, men samtidig en sjov fortolker og komiker.

Kim Sjøgren er musikalsk stand-up på højt niveau.  Det er et medrivende show, som tilpasses den enkelte lejlighed, uanset om det er et stort eller lille arrangement.

Allerede som 3-årig begyndte Kim Sjøgren at spille violin. Da han var 12, blev han optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, og debutkoncerten fandt sted da han kun var 17.

Tre år senere blev han medlem af det Kongelige Kapel, hvor han blev koncertmester som 22-årig – den yngste i kapellets historie. Kim Sjøgren har som solist og kammermusiker turneret i det meste af verden. Han har samarbejdet med så mange forskellige kunstnere som NHØP, Anne-Sophie Mutter, James Galway og Palle Mikkelborg – og indspillet en lang række værker, bl.a. Carl Nielsens Violinkoncert og Vivaldis: De fire årstider.
Alsidigheden afspejles også i hans mange andre aktiviteter. f.eks. har han komponeret TV -og filmmusik og optrådt som film -og revyskuespiller.

Kim Sjøgrens soloshow viser hans formidable kunnen, virtuositet og serveres med humor og små anekdoter og en mærkevare er, at publikum altid delagtiggøres. Et unikt show, der passer perfekt på Tranum Strandgård.

Medlemskab af Tranum Strandgårds Venner tegnes på Tranum Strandgård Kunst- & Kulturcenters hjemmeside:
https://tranumstrandgaard.dk/bliv-medlem/
Medlemskab er personligt og der sælges kun en´ medlems billet pr. koncert pr. medlem.
Medlemskab følger kalenderåret.

Download QRPrint QR

Detaljer

Kommende arrangementer